Super sprøde cookies med chokolade og nødder

Jeg har været i gang med at eksperimentere for at finde den helt rette opskrift på cookies, som er dejligt sprøde og tynde. Med denne opskrift på en blanding mellem havreflager, chokolade og nødde-cookies, lykkedes det.
Man kan udelade nødderne og i stedet bruge 200 g chokolade eller også komme tørrede frugter eller mandler i.

Ca. 25 stk.
200 g blødt smør
3 dl sukker evt. rørsukker
2 æg
1 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
2 dl havregryn
2 dl mel
1 tsk natron
100 mørk chokolade
100 g hasselnødder

Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør, sukker og æg luftige i en røremaskine eller med håndmikser. Tilsæt de øvrige ingredienser og vend til sidst chokolade og nødder i. Sæt små toppe på en bageplade med to teskeer. Da de flader meget ud, vil jeg anbefaler kun at lave seks på en plade. Sørg for godt mellemrum. Bages til de er ret mørke i ca. 15 min. Lad dem køle af på en bagerist til chokoladen størkner og opbevar dem i en dåse til de skal spises.

Kommentarer

Populære opslag