onsdag den 5. november 2014

Nougathorn med marcipan

Jeg er fuldstændig og aldeles vild med nougat. Efter at mit lokale supermarked har fået croissanter med nougat, blev jeg nødt til selv at gå i krig. Jeg synes denne opskrift blev yderst vellykket - også selvom min dej ikke kan slå en croissant-dej i sprødhed.

Ca. 20 stk.
50 g gær
1½ dl lunkent vand
50 g smør
5 dl mælk
2 tsk. salt
2 spsk. sukker
3 tsk. vaniljesukker
Hvedemel

Et æg til pensling

Remonce
150 g revet marcipan
50 g smør
150 g nougat

Rør gæren ud i det lunkne vand. Smørret smeltes ved middel varme, og det kolde mælk hældes i. Blandingen tages af varmen, når den er lunken. Alle de tørre og våde ingredienser tilsættes gærblandingen sammen med passendem mængde mel til en blød men fast dej. Dejen slåes godt sammen og stilles til at hæve i ca. en time. Pres derefter luften ud, og rul dejen ud til et rektangel. Skæres i trekanter og marcipan og et stykke nougat fordeles på hver af dem. Start med at folde hver side indover fyldet, så det ikke så nemt flyder ud. Hornene placeres på en plade med samlingen nedad, og efterhæver ca. 20-30 min. Bages ved 200 grader i ca. 20 min til de er gyldenbrune.

Chokoladekage med banan

At søde en chokoladekage med banan fungerer faktisk rigtig udmærket, og denne udgave blev både svampet og lækker.

1 lille bradepande
100 g chokolade
100 g smeltet smør
3 store æg
100 g sukker
150 g mel
3 spsk. kakao
3 tsk. vaniljesukker
3 tsk. bagepulver
1 dl skyr eller mælk
1½ banan eller 1 stor banan

Topping
70 g smør
150 g mørk chokolade
1 spsk sirup eller honning

Tænd ovnen på 200 grader. Chokolade og smør smeltes sammen og køler let af. Pisk æggene godt med sukker. Bland alle de tørre ingredienser, og vend dem i æggeblandingen med most banan, chokoladeblandingen og mælk/skyr. Fordeles i en bradepande og bages i ca. 25 min. Lav toppingen i mens. Smelt smør, chokolade og sirup/honning ved middel varme. Når kagen er let afkølet hældes toppingen over og fordeles.