Vaniljeis med peanutbutter

Jeg havde en ½ l fløde som skulle bruges, og da jeg får gæster i weekenden, kastede jeg mig ud i en klassisk vaniljeis, men valgte at tilføje noget peanutbutter. Den let salte peanutbutter fremhæver virkelig den dejlige vaniljesmag, men pas på - isen er vanedannende god!

Dessert til 4
½ l fløde (eller halv fløde halv mælk)
1 stang vanilje
2 store æg
75 g sukker
3 spsk. sukker
4 spsk. peanutbutter (efter smag)

Pisk æg og vaniljekorn opløst i 3 spsk. sukker til en luftig masse. Varm fløde, vaniljestænger og de 75 g. sukker op til kogepunktet. Hæld den varme mælk i æggeblandingen og rør rundt. Hæld nu massen tilbage i gryden, og varm det langsomt op ved middelvarme til 85 grader til det tykner lidt - må ikke koge. Jeg bruger mit sliktermometer, men et almindeligt stegetermometer kan også bruges.
Sigt op i en ren skål og afkøl helt inden flødeblandingen køres på ismaskine i 20-30 min. Rør peanutbutter ind i isen efter den har været i ismaskine eller i fryseren noget tid, så det danner striber.


Kommentarer

Populære opslag