Lækre koldhævede gulerodsboller

Denne opskrift på gulerodsboller skiller sig ud ved at der bliver utroligt gode luftbobler i dejen, og at bollerne bliver skønne svampede indeni. De er fine om morgenen med ost, men kan også fint laves større, og bruges som sandwichboller i madpakken med kylling, bacon og grønt, eller hvad med lufttørret skinke, pesto, rucola og mozzarella?



Ca. 20 boller
25 g gær
1 l koldt vand
3 tsk. salt
2 store spsk. flydende honning
3-4 mellemstore gulerødder
1½ dl yoghurt (jeg brugte græsk yoghurt)
150-200 g groft mel (grahams-, fuldkorns eller lign.)
2 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
Hvedemel til rette konsistens

Gæren opløses i det kolde vand. Salt, honning og yoghurt tilsættes. Imens det står og trækker skrælles gulerødderne, og rives på et rivejern.
Tilsæt derefter kerner, gulerødder og mel, så dejen bliver mættet, men stadigvæk er fedtet i det. Den skal ikke æltes, men bare røres godt sammen. Film skålen, og sæt den på køl natten over. Næste dag sættes dejklatter på en bageplade med en stor spiseske, og bollerne efterhæver et lunt sted i 30-45 min. Sættes i en god varm ovn på 220 grader varmluft, og bages ca. 25 min. Bank på bunden af bollerne, og hør om de er færdige. Afkøles godt inden servering.



Kommentarer

Populære opslag