Hummus-dip (uden tahin)

Hummus er en klassisk forret og snack, der oprindeligt stammer fra Mellemøsten. Kikærtepuréen kan serveres til utallige krydrede retter, og kan indgå som dip til knækbrød, grøntsagsstænger, i sandwiches og på brød fx. fladbrød eller på noget så dansk som rugbrød. Jeg er rigtig glad for denne opskrift, fordi tahin efter min smag ofte kan være for gennemtrængende og fed en oplevelse, og derfor foretrækker jeg i stedet bare at riste nogle sesamfrø på panden.

250 g kikærter (enten kogte eller ukogte)
1-1½ dl olivenolie
1 stort eller to små fed hvidløg
2 tsk. sød paprika
Et drys spidskommen og cayennepeber/chili (frisk kan også bruges)
3 spsk. sesamfrø
Et twist citron
Salt
Lidt vand
1 lille dusk persille


Hvis kikærterne er ukogte, udblødes de i vand, som beskrevet på emballagen. De koges i ny vand i en times tid og afkøl. Hvis kikærterne er kogte, skylles de grundigt i koldt vand. Ærterne blendes sammen med de øvrige ingredienser på nær persille, som vendes i dippen til sidst. Smag derefter til med citron, krydderier og sesam. Hvis humussen er for fast, tilsæt da lidt mere vand og lidt olivenolie. Pynt med paprika.


Kommentarer

Populære opslag