Basisopskrift på kagedej

Står du også tit overfor at skulle bage til fødselsdagsgæsterne, arbejdskollegaerne eller vennerne i sportsklubben? Og er du ofte ude i dårlig tid? Denne basisopskrift er lynhurtig at mixe sammen med de ingredienser du foretrækker. Prøv fx at tilsætte nødder, chokolade, banan, appelsin, citron osv. Husk blot at tage højde for væde og tørstof-balancen.

1 stor bradepande
1 l kærnemælk
750 g sukker
700-750 g mel
4 tsk. bagepulver eller natron
55 g kakao
4 tsk. vanillesukker

Vanilje-topping til ca. en halv bradepande
250 g flormelis
3 tsk. vaniljesukker
75 g smør
Lidt mælk
Konditorfarve (her grøn)

Alle de tørre ingredienser sigtes og blandes i en stor skål. Derefter hældes kærnemælken i lidt ad gangen, mens der piskes enten med elpisker eller med kagekrogen i en røremaskine. Tilsæt derefter eventuelle ekstraingredienser, og hæld dejen i en stor bradepande med papir. Bages ved 170 grader i ca.45 min. Brug en strikkepind eller kødnål for at tjekke om den er færdig.



I denne version er der tilsat to moste bananer, og 150 g hakket mørk chokolade. Vaniljetoppingen er lavet ved at blande alle ovenstående ingredienser.

Kommentarer

Populære opslag