Blåbær-muffins med hvid chokolade

Min bror og hans kæreste fik lyst til at bage blåbær-muffins, og fandt nogle friske bær i supermarkedet. Balancen mellem de friske bær og chokoladen harmonerer godt i denne opskrift, og giver ikke en kvalmende sød muffin-oplevelse.

Ingredienser til ca. 20 muffins
75 g smør
200 g sukker
2 æg 
2 dl creme fraiche  
270 g hvedemel 
1,5 tsk. bagepulver
150 blåbær (helst friske)
150 hvid chokolade

Rør smør og sukker sammen til det er blødt på røremaskine eller med elpisker. Æggene piskes i et adgangen, og creme fraiche, sigtet hvedemel med bagepulver, røres i dejen.
Blåbær og grofthakket hvid chokolade blandes forsigtigt i massen, og den fordeles i papirsmuffinsforme (lad papirformene støtte i en silikone muffinsform, så de ikke flader ud, når de bager). Bag dem i ca.30 min. ved 180 grader, og mærk efter med en kødnål om de er færdigbagte. 



 

Kommentarer

Populære opslag