Herlige havregrynskugler med rom


Ingen decembermåned uden havregrynskugler. De er ekstremt hurtige og nemme at lave, og med de rette ingredienser bliver de lækre bløde og med et strejf rom, nærmer de sig endda bagerens klassiske romkugler af kage- og wienerbrødsrester.

Ingredienser:
125 g havregryn
40 g smeltet smør
40 g flormelis
40 g sukker
3-4 spsk. kold kaffe
3 spsk. kakao
4-5 spsk. fløde eller mælk
2 tsk. romessens eller rigtig rom
Krymmel, kokosmel, perlesukker til pynt


Rør alle ingredienserne sammen, og lad massen stå afdækket i køleskabet i en halv times tid. Konsistensen er forholdsvis fedtet, og efter behag kan der reguleres med henholds havregryn/sukker og kaffe/mælk eller fløde. Jeg foretrækker en ekstra blød konsistens, så de forbliver saftige og gode i længere tid. Tril små kugler af havregrynsmassen og pynt dem.

Bør opbevares i køleskabet.

Kommentarer

Populære opslag